Hvad er min metode og tilgang?

Det kan være en stor ting at stå foran et kamera eller lukke nogle ind i dit hus. Det er jeg klar over og det har jeg med mig, når vi mødes. Jeg vil prøve her så godt som muligt, at beskrive hvordan det hele foregår rent praktisk.

For det første, jeg kommer ikke slæbende med en masse udstyr. Det er bare mig og mine kameraer. Jeg skyder kun med naturligt lys, jeg bruger aldrig flash. Min stil er dokumentarisk, så jeg kommer ikke til at style og dirigere rundt med jer. Vi taler om hvad I kan foretage jer og evt hvorhenne ift lys.

Når jeg ankommer, siger vi hej og snakker et lille stykke tid. Der er ikke noget hastværk. Nogle børn har brug for tid, andre har ikke. Så det er vigtigt for mig at vi lige klimatiserer og også får talt lidt om, hvad der skal foregå. Jeg oplever af og til, at forældrene føler, de skal arrangere og have børnene med fra starten af, for ellers spilder de min tid. Sådan er det ikke. Overhovedet. Jeg har masser af tid, så det skal I også tage jer. Det allervigtigste er faktisk, at forældrene er afslappede og stoler på mig. Jeg ved, hvad jeg gør. Og jeg ved, vi har tid.

Jeg checker lokation ud, kigger efter lys og omgivelser. Og langsomt går vi igang med det, der nu føles naturligt. Nogle gange er børnene ivrige og skal vise mig deres værelse eller noget legetøj og så bruger jeg tid på at lege lidt først. Og stille og roligt, bliver det mere normalt, at jeg er der.

Vi kan gå ud i haven eller i køkkenet. Hvad vi nu vil. Men I må ikke være låst fast på én idé. Måske har I inden jeg kom, talt om at bage en kage. Og når vi så skal igang, vil børnene noget helt andet. Og det er bare super ok. Det er godt, at vi kan tage tingene som de opstår. Vi improviserer. Jeg er vant til det og jeg er god til det. Så igen; stol på mig. Lav evt en lille liste med idéer eller måske blot én. Bage, lave mad, lege på gulvet, læse en bog, spille spil, picnic, etc.

Når vi er igang, beder jeg jer ikke om at smile til kameraet eller stå på bestemte måder. Jeg sætter scenen sammen med jer og så lader vi det udspille sig. Og jo mindre jeg kan blande mig, jo bedre. Nogle gange laver jeg måske små ændringer i scenen, for at få bedre brug af lys og omgivelser, men det er så lidt som muligt.

Men en ting jeg vil love jer, det er at jeg fotograferer alting. Det skrabede knæ, gråden, konflikterne, latteren, krammene. Alt det der udgør jeres familie. Hvis I beder mig om at holde en lille pause, respekterer jeg selvfølgelig det. Jeg er der for at fortælle jeres historie, sammen med jer.

  • Kim